underside_topbilleder_86

Fagoversigt Trommer

Dette fag tilbydes fra:

1. klasse og opefter.

 

Inden for trommeområdet er der to fag du kan tilmelde dig, nemlig Trommer eller Slagtøj

Trommen er det ældste instrument i verden.

 

Trommen er samtidig det af de gamle instrumenter, der har gennemgået den største udvikling, specielt fra omkring 1930 til i dag. For eksempel har de elektriske trommesæt udviklet sig kolossalt, og de er blevet et godt alternativ til de akustiske trommer.

 

Indhold

Du bliver hovedsageligt undervist på et trommesæt, men får også mulighed for at spille på eksempelvis congas-trommer, bongotrommer, timbales, afrikanske trommer og allehånde rytmeinstrumenter.

Sværhedsgraden af din undervisning tilrettelægges efter dit standpunkt og egne ønsker. Når du får undervisning i trommer, er der derfor hverken fast årsplan eller pensum for, hvor meget du skal nå eller kunne.

 

Vi arbejder med krop og sjæl, med fin- og grov motorik og med at forstå og føle ved at slå ørerne ud og mærke rytmen i kroppen.

 

Du kan spille alle genrer som rock, funk, latin, jazz, pop, reggae, R&B, heavy, metal, dance, hip hop med mere. Din lærer spiller enten klaver/keyboard eller gør brug af en trommemaskine, loops og cd'er til supplement til undervisningen

Når du starter til trommer, er det ikke strengt nødvendigt, at du med det samme investerer i et trommesæt. Du kan med tiden tage stilling til, hvor meget du ønsker at spille og investere efter behov. Det eneste du som minimum skal anskaffe dig er et par trommestikker, som du kan købe af din lærer.

 

Her, her og her kan du læse mere om trommer og slagtøj, og høre hvordan de lyder.

 

 

Øvelse gør mester

Det er vigtigt at du øver dig hjemme!

- Se her hvordan du skal øve dig.

 

 

- Se lærerplan for undervisning her

- Tilmeld dig her

- Kontakt os her

 



 

Ballerup Musikskole er designet af Orango.
Orango udarbejder websites og webshops. Eksperter i udvikling af PrestaShop.