sax underside_topbilleder_119

Hans Axelsen Over 15 år

Hvis du aldrig har lært noder før, vil du få en kort gennemgang af dem. Det første ½ år vil vi så spille små melodier, så du langsomt men sikkert bliver fortrolig med dit instrument. Herefter vil du få melodier, hvor du så også vil lære at improvisere, hvis du ønsker det.

 

Kan du noder, tager vi hurtigere fat på at improvisere.

 

Du skulle gerne blive en rigtig fed saxofonist. En god saxofonist kan gå ind i et band, spille melodien uden noder, kunne lægge 2. stemmer uden noder og kunne improvisere og lave back-up til sangeren.

 

Alt dette vil du lære på en sjov måde. Hvis du selv ønsker det, vil jeg forsøge at sætte dig på et hold sammen med nogle andre, der har samme alder og niveau som dig.

 

Din undervisning vil blive lagt til rette i tæt samarbejde med dig. Hvis du har nogle helt klare idéer om, hvilken stil-art du gerne vil spille, går vi målrettet efter dette. Du vil også kunne få hjælp, råd og vejledning til de bands du kommer til at spille i, hvad enten det er i gymnasiet, i ungdomsklubben eller noget andet. 

 

Vi vil under alle omstændigheder gribe fat i noget jazz, da alle moderne stil-arter bygger på den teori, der ligger til grund for jazzen. 

 

Hvordan DET hænger sammen kan du læse videre om under saxofonens historie. Du kan også se,  hvad det overordnede mål med undervisningen er,  ligesom du kan se på, hvilke saxofoner, du kan spille på.



 

Ballerup Musikskole er designet af Orango.
Orango udarbejder websites og webshops. Eksperter i udvikling af PrestaShop.