sax underside_topbilleder_119

Hans Axelsen Målet med undervisningen

Formål med Saxofon-undervisningen:

 

For at forstå formålet med undervisningen må vi først kaste et blik på Saxofonens Historie:

 

Saxofonen blev bygget af Adolphoe Sax i 1846 og skulle være en slags erstatning for violinen. Dette blev på genial vis forpurret, og saxofonen slog aldrig igennem som den "nye violin". Imidlertid begyndte de sorte i Amerika efter Borgerkrigen at bruge saxofonen i deres musik. De arme mennesker anede ikke, hvordan en "rigtig" saxofon skulle lyde, og de spillede derfor med deres helt egen "sound". Dette slog vældigt an, og saxofonen er i dag et naturligt - og meget populært - element i den rytmiske musik, ligesom det er helt naturligt, at enhver saxofonist improviserer som en drøm.

 

Formålet med Saxofon-undervisningen er derfor - ud over at lære dem at spille på instrumentet - at opdrage eleverne til at kende deres plads som saxofonist i enhver form for rytmisk sammenspil, de måtte komme ud for, og improvisere heri.

 

Der vil blive lagt vægt på den rytmiske saxofonlyd i undervisningen, ligesom improvisation på et tidspunkt vil gå hen og blive nøgleordet i saxofon-undervisningen.

 

Metoden til at opnå dette vil være forskellig fra elev til elev, men kan typisk opdeles i disse 3 grupper:

 

Den mindre-årige, dvs. op til 13-14 år:


Der bruges lang tid på tonen, og igennem simpelt, men progressivt stigende nodemateriale oplæres eleven samtidigt til at læse noder.

 

Den skjulte læseplan for den ugentlige undervisning er TONEN.

 

Nodematerialet er valgt på en sådan måde, at de grundlæggende principper for rytmelæsning (hel- og halvnoder, fjerdedele, ottendedele, sekstendedele og punkteringer) indføres visuelt, hvorefter eleven gengiver dem auditivt. Noderne indføres langsomt tone for tone, så eleven ikke bliver stresset og bliver vænnet til denne følelse som en del af spillet. Dermed bevares tillige den skjulte læseplan.

 

Lidt senere i forløbet skiftes metode, så eleven auditivt præsenteres for en melodi med nodebilledet foran sig. På denne måde indføres synkoper og andre rytmiske figurer, så eleven vænnes til at ”høre” et nodebillede, når det visuelt præsenteres. Hermed opdrages eleven som rytmisk saxofonist.

 

Noget senere starter eleven i skole-orkester. Vægten i undervisningen lægges nu på at gøre eleven fortrolig med nodebilledet, både visuelt og auditivt.

 

Først efter nogle år, når eleven er sikker på instrumentet og kan læse noder uden besvær, vil der blive taget fat på improvisations-delen, hvis ellers eleven er parat til det.

 

Teenage-eleven, der ikke har spillet før:
Der bruges lang tid på tonen, og igennem progressivt stigende nodemateriale oplæres eleven til samtidigt at læse noder. Efter ½-1 sæson startes på improvisations-delen.

 

Den lidt ældre teenager, der har spillet før, eller den voksne:
Der laves en kort introduktion af de enkelte noder samt greb til disse, herefter udlevere numre med noder, som der efterfølgende skal improviseres over. I starten og et langt stykke tid sættes sideløbende fokus på tonen. 

 

Metode i improvisations-delen:
Der tages udgangspunkt i kvint-cirkel, og herudfra i blues-skala. Senere gennemgås akkorder, og eleven introduceres for 2-5-1 forbindelser. Fra dette udgangspunkt læres kirke-tonearter. Senere igen forbedres nodelæsning, frase- samt stilkendskab ved at eleven bliver præsenteret for berømte saxofonisters soloer, som de så selv kan "plukke" det fra, de synes er fedt, og transponere dette og indføre i deres egne improvisationer. Alt dette er en mange-årig proces. Typisk skal en elev beskæftige sig med blues-improvisation i op til en sæson for at forstå bare dét. Det samme er tilfældet med 2-5-1. Men kan eleven til gengæld dette på rygmarven, er det min erfaring, at eleven allerede her står aldeles godt rustet og improviserer problemfrit.

 

Den erfarne saxofonist, der kan improvisere problemløst:
Der undervises i etik, kulturhistorie og selvindsigt. Berømte saxofonisters soloer aflyttes og udfra dette kan eleven danne sig et billede og et mål, som der gives teknikker og råd til at nå.

 

Midler til improvisations-delen (eller forberedelsen hertil):
Der bruges materiale fra eksisterende udgivelser samt egne materialer. Dog bruges ikke de eksisterende music-minus-one bånd, da progressionen med dette materiale vil blive alt for ringe.Derimod vil Band-in-a-box vil blive brugt som music-minus-one, og med computeren som aktiv deltager kan eleven gå hjem med et nummer i dén toneart og dét tempo, der passer den enkelte. Samtidigt skal det tilstræbes, at eleverne får nogle tider, således at den, der kommer før og efter vedkommende, er på nogenlunde samme niveau. Hermed skabes der mulighed for, at eleverne kan samles f.eks. én gang om måneden, hvor de prøver at "jame" med hinanden. Formålet med dette er, at eleverne skal prøve at improvisere med ligestillede. Hermed undgås følelsen af ikke at kunne noget, og de opnår en sikkerhed i sig selv, så de senere tør stille sig op foran andre og improvisere.

 

Eleverne skal - i samarbejde med kolleger - placeres i egnede sammenspilsgrupper på et så tidligt tidspunkt som muligt.



 

Ballerup Musikskole er designet af Orango.
Orango udarbejder websites og webshops. Eksperter i udvikling af PrestaShop.