underside_topbilleder_100

Lærerliste Majbritt Egeberg

Rytmik, Blokfløjte, Klaver og keyboard

 

 

MBEJeg har siden 1991 undervist i flg. fag på Ballerup Musik- og Kulturskole:

  • Rytmik (kompagnon, musik i 1. kl., rytmik med instrument og musikværksted)

  • Blokfløjte (solo og sammenspil)

  • Klaver/keyboard (Rytmisk/klassisk)

  • Sammenspil (Rock/pop/familie-musik/blokfløjte sammenspil)

     

Når du kommer til min instrumentalundervisning, tager jeg udgangspunkt i dine musikalske ønsker og forudsætninger. Vi vil i fællesskab beskæftige os med tekniske såvel som teoretiske aspekter af musikken, lære at spille efter noder, uden noder og improviserer.

 

I min undervisning bruger jeg bl.a.: Node- og rytmesystemet Music Mind Games (MMG), musikprogrammet Sibelius, pc/mac, youtube, ipad, og selvfølgelig det vigtigste af alt - dine og mine ører. For mig er glæden og samværet med dig omkring musikken den drivende kraft.

Jeg er uddannet som rytmikpædagog fra Nordisk Rytmik i 1984. Efterfølgende tog jeg Dansk Musikpædagogisk Forenings 3-årige overbygning i blokfløjte, samtidig med at jeg modtog privat blokfløjteundervisning hos Vicky Boeckmann. Senere videreuddannede jeg mig i klaver, hvor jeg modtog privatundervisning hos bl.a. Majbritt Kramer og Michael Sunding.

 

I en længere årrække var jeg tilknyttet : ”Institut for Rytmik”, både som censor og underviser i Rytmik med Blokfløjte, klaverimprovisation og sammenspil. Sideløbende med det underviste jeg i blokfløjte på aftenskoler.

I 2011 tog jeg første del i Music Mind Games (MMG) som er et system til undervisning i teori og hørelære. Dette udbygges løbende og du vil møde det i min undervisning.

 

Af den nye skolereform der trådte i kraft august 2014 fremgår det at: ”Folkeskolen og Musikskolen skal indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde”. Sådan har jeg arbejdet længe. Helt tilbage fra starten af 90´erne har jeg i samarbejde med musiklærerne på folkeskolerne undervist hele folkeskoleklasser.

Jeg har gennem alle årene afholdt musik -og rytmikkurser for både folkeskolelærere, musikskolelærere, på institutioner og i forskellige firmaer.

 

Jeg glæder mig til at undervise dig :-)


Majbritt

Rytmik

Blokfløjte

Klaver

Keyboard



 

Ballerup Musikskole er designet af Orango.
Orango udarbejder websites og webshops. Eksperter i udvikling af PrestaShop.