Lærerliste Louise Svane Beck

Violin

 

Louiseviolin

 

Jeg er underviser i suzukiviolin.

Undervisning af børn og unge har altid interesseret mig, og jeg har således undervist på musikskoler siden 2007, hvor jeg var 18 år.

På konservatoriet i Århus fik jeg øjnene op for suzukipædagogikken, der giver en seriøs, men også legende tilgang til det at undervise. Mine elever lærer at lege nye teknikker ind, og undervisningen foregår som en "samtale". Vi bruger mest tid på at spille og finde på og mindre tid på at snakke. Forældre er med til undervisningen af børn op til ca. 12 år og fungerer som ekstra øjne og ører, så eleven har støtte derhjemme.


Repertoiret er det klassiske suzukirepertoire, som består af klassisk musik fra barok, klassik og romantik, blandet med folkemusik og mere kendte stykker.

Jeg tog min kandidat fra Syddansk Musikkonservatorium i musikpædagogik og ensembleledelse. Derudover er jeg uddannet suzukilærer og certificeret underviser i Music Mind Games - et undervisningssystem til hørelære for børn. Jeg kan derfor også undervise børnehold, dirigere og undervise i teori og hørelære.

Ved siden af undervisningen spiller jeg folkemusik med mit middelalderband Lurifas (www.lurifas.dk og facebook.com/lurifasmusik). Vi spiller på markeder, til fester og andre arrangementer. Her spiller jeg på middelalderviolin kaldet en fedel, fløjter, nøgleharpe og skalmejer (middelalderobo). Jeg har som barn og ung også spillet blokfløjte, klaver og trompet. Det gør, at det er nemmere at spille på mange instrumenter. Når vi spiller er det med farverige kostumer og fest og farver.

Alle børn fra 4 år er velkomne i violinundervisningen. Jeg anbefaler dog, at man har deltaget på hold med musikalsk legestue eller rytmik, inden man begynder til violin, hvis man er 4-5 år.

 

Violin/Bratch



 

Ballerup Musikskole er designet af Orango.
Orango udarbejder websites og webshops. Eksperter i udvikling af PrestaShop.