Dansm.masker2

Lærerliste Kirsten Østrup


Dans, dans & teknik.

 

 

KOE

Jeg er født i 1964 og har undervist i dans siden jeg var 16. Jeg har siden 1990 undervist på Ballerup Musikskole, hvor jeg bl.a. har opfostret tre showgrupper: Dancers DeLight, Funk Attack og StepWize. 
Min uddannelse foregik i New York og København, hvor jeg er flasket op med den rytmiske dans – dvs. street, funk, jazz og lidt hiphop. Og derudover har jeg gennem flere år trænet klassisk ballet for at få den tekniske baggrund.

 

Mit mål er i første omgang at give mine elever en glæde ved at danse og bruge kroppen til musik. Og på sigt også at lære dem dansens disciplin at kende med øvning, samarbejde og til tider hård træning, og derved ruste dem til at gå ud i den professionelle verden, hvis det er det de vil. Min undervisning er for hold og består af kombineret opvarmning og koreografi med bl.a. styrke, smidighed, koordination og performance som fokuspunkter. 

 

Selv har jeg stået som danser på de største og mindste scener i ind- og udland. Jeg har mange års erfaring som koordinator, danser og koreograf på bl.a. DR1, TV2, Eurosport (Dansk Melodi Grand Prix, Musikbutikken, Skattefri Lørdag, Snurre Snups Søndagsklub mm.), flere pop- og technobands samt adskillige musicals og modeshows.
Udover mit virke som danseinstruktør arbejder jeg som psykoterapeut for teenagers og voksne med privat praksis i København.


Dans


Dans-Teknik



 

Ballerup Musikskole er designet af Orango.
Orango udarbejder websites og webshops. Eksperter i udvikling af PrestaShop.