underside_topbilleder_6

Lærerliste Dag Berge

 

Guitar

 

hjemmesidefotoDBJeg har været ansat i Ballerup Musikskole siden 1984 og underviser i klassisk guitar, brugsguitar og guitarorkester.


Min uddannelse består af musikpædagogisk eksamen fra Rogaland Musikkonservatorium i Norge, og efterfølgende diplomeksamen fra DKDM, hvor jeg studerede hos den store svenske guitarguru Per-Olof Johnson. Har siden videreuddannet mig på forskellig vis, bl.a. dirigentkursus med Giordano Bellincampi og John Frandsen, Music Mind Games unit 1 og guitarorkesterkursus med Jan-Olof Eriksson.


Det er efter hånden blevet til mange års undervisning – jeg begyndte som guitarlærer i Stavanger Aftenskole da jeg var 17 år gammel, og har med enkelte korte ophold undervist lige siden (aftenskole, musikskole, MGK, konservatorie og seminar).


Jeg holder utroligt meget af at undervise, og jeg synes det er rigtig spændende hver gang jeg starter med en ny elev - rejsen er altid interessant uanset om ambitionsniveauet er til 5 akkorder og lidt nodespil, eller om man ender op med at ville gøre musikken til sin profession. Mange af mine elever er gået videre med konservatorieuddannelser.


Sammen med Thomas Winthereik leder jeg musikskolens to dejlige guitarorkestre:  Goldfingers (for de ældste) og QuickHands, som har spillere i alderen 9 – 15 år. Her kommer man med så snart man er parat til det - kombinationen af den fordybende soloundervisning og det sociale sammenspil er fantastisk – man får det bedste fra begge verdener. Orkestrene er meget aktive med koncerter, rejser og indspilninger (CD’er og YouTube).


Som musiker har jeg spillet mange solo- og kammermusikkoncerter, bl.a. i Nordisk Guitarkvartet, som har udgivet cd’en ”Images”.

 

Guitar



 

Ballerup Musikskole er designet af Orango.
Orango udarbejder websites og webshops. Eksperter i udvikling af PrestaShop.