Bynight

Om os Om os

Livskvalitet


VELFÆRD har en høj prioritering i den politiske debat for tiden.
I Ballerup Musikskole taler vi om LIVSKVALITET.
For vi tilbyder dig muligheden for at få et uvurderligt indhold i livet - for resten af livet.
Med et højt undervisningsniveau tilbyder vi dig et forstudie til en videreuddannelse på konservatorier
og universitet eller til en karriere som musiker, sanger eller danser.
Men skulle dine ambitioner ikke sigte mod en professionel karriere, så tilbyder vi dig ikke kun en hobby for livet, men også en glæde ved selv at udøve musik.
En glæde og et indhold i livet, som vi selv oplever hver eneste dag, og som vi brænder for at give videre til vore elever.
For musikkens verden er unik. Du ved hvilken glæde det er at lytte til musik.
Men selv at udøve den, dykke ned i den, blive en del af den - er ubeskriveligt og burde være alle forundt.

 

Kreativitet


Med det fokus, der i skolerne er på de naturvidenskabelige fag, bliver de musisk/kreative
fag ofte glemt. Men som hele mennesker kan vi ikke undvære udfordringerne for den anden hjernehalvdel, og det er et fattigt samfund, der ikke husker de kreative værdier.
I Musikskolen inspireres kreativiteten og det legende menneske, og her får fantasi og glæde nyt liv.
Fordybelse og koncentration går hånd i hånd, og de tillærte kompetencer giver selvværd og styrke.
Deltagelse i orkestre, bands og ensembler udbygger socialiteten og samspillet med andre.
For vore elever lærer hurtigt, at et orkester er teamwork.
Intet orkester fungerer, uden at alle er med og følges ad, og at lære det samarbejde er sundt og kan bruges af alle.



 

Ballerup Musikskole er designet af Orango.
Orango udarbejder websites og webshops. Eksperter i udvikling af PrestaShop.