Anne Roed Refshauge

Anne Roed Refshauge

Sang & Sang - klassisk

 

AnneRefshauge9of28

 

Jeg er uddannet i klassisk sang med en 5-årig musikpædagogisk diplomeksamen fra Syddansk Musikkonservatorium og en solistklasse fra samme sted og havde debutkoncert i 2011. Fra Syddansk Musikkonservatorium har jeg desuden en musikpædagogisk eksamen i folkemusiksang.

 

Jeg har optrådt som solist på Den Fynske Opera i flere opsætninger. På Det Ny Teater har jeg medvirket i de Reumertvindende musicalopsætninger “Love Never Dies” 2012/2013 og “Sound of Music” 2015.

 

 

Jeg har en aktiv koncertvirksomhed indenfor både klassisk og folkemusik og har udover Danmark bl.a. turneret i Japan, optrådt i Tyskland, Sicilien og på Færøerne. Jeg har desuden været solist med Odense Symfoniorkester og Aarhus Sinfonietta ved flere lejligheder.

 

Sang har altid været en naturlig del af mit liv og til stor glæde lige fra begyndelsen.

 

I min undervisning lægger jeg vægt på tillid mellem underviser og elev, humor og at sangundervisning kan gribes an på mange forskellige måder, alt efter hvem der kommer ind af døren!

Det eneste du selv skal medbringe er en motivation for at ville lære din stemmes potentiale bedre at kende.

 

Sang

 

Sang - klassisk



 

Ballerup Musikskole er designet af Orango.
Orango udarbejder websites og webshops. Eksperter i udvikling af PrestaShop.